Introduktion

 

Denne interaktive e-bog handler om udsatte børn og unge, især om at forhindre noget i at ske for udsatte børn og unge, altså forebyggelse. Det anbefales at følge bogens links - ellers virker bogen nok usammenhængende.

Ifølge Den danske Ordbog er forebyggelse ”det at (forsøge at) hindre noget uønsket i at opstå eller brede sig ved at træffe bestemte forholdsregler”. I andre ord skelnes der mellem forebyggelse for at (A) forhindre noget i at ske (primær forebyggelse), (B) begrænse et problem så tidligt som muligt (sekundær) og (C) undgå at det bliver værre, når det er sket, eller undgå tilbagefald (tertiær).

Den danske Ordbog definerer intervention som ”indgriben i en situation for at forhindre et bestemt udfald eller for at ændre en udvikling”. Indgriben er således den sproglige difference, men i praksis er grænserne mellem forebyggelse og intervention flydende. Psykologiske interventioner har eksempelvis ofte et dobbelt formål: dels at lindre, afhjælpe eller løse et problem, der er opstået, og dels at forebygge, at yderligere problemer opstår. Uddanner jeg eksempelvis kommende forældre i parforholdets glæder og sorger, forebygger jeg senere problemer i parforholdet, men i og med at jeg forebygger, har jeg også interveneret. Forskellen er, at jeg intervenerer i situationer, hvor der ikke nødvendigvis er et problem.

Interventioner er faktisk almindelige handlinger og griber ind i hverdagslivet. Vi gør det hele tiden, Og velfærdssamfundet tilbyder ofte sin hjælp til udsatte personer via institutioner, som bl.a. har til opgave at håndtere samfundsdilemmaer og modsætninger.

Undertiden omtales børnehaver som forebyggelse, en tidlig indsats, og der er så meget ræson i denne vinkel, at mange vanskeligheder opdages første gang i børnehaver. Forebyggelse er således ikke afgrænset til enkeltstående aktiviteter, men er en del af de institutioner, som alle med børn bruger. Forebyggelse er en tankefigur, der fremstår entydigt positiv. Der er ingen, der protesterer mod en tidlig hjælp til børn, der mistrives eller har psykiske problemer, ligesom alle vil bakke op om gode børnehaver. I al forebyggelse er risici en indbygget tankefigur. Barnet i risiko, i klemme eller i fare – det har mange navne.

Men hvordan vurderer vi risici for børn?

Ofte er der behov for prognoser for barnets udvikling, og i mange tilfælde er det det, professionelle, herunder psykologer, gør. Forebyggelse er en del af vores fælles tankegods; jo tidligere vi griber ind, desto bedre, synes mantraet at være.

Men er det korrekt? Altid? I alle tilfælde? Har tidlig indsats ingen bagside?

Denne interaktive bog bygger på min anvendelse af hypertext faciliteter til at stille disse dilemmaer op som et valg for læseren. Når du vælger mellem to alternativer, bliver du ført et andet sted hen i bogen. Bogen kan læses fortløbende, men så ryger idéen. Meningen med bogen er ikke at erstatte læsning af pensum eller andre tekster i papirform men alene at udnytte det interaktive element.

I bogen optræder en dreng, Kim, som er en figur, jeg har stykket sammen af materiale fra 4-5 eksisterende sager. Hvis nogen genkender Kim, skyldes det ikke Kim men typen han repræsenterer. Desuden bruger jeg materiale fra min egen undersøgelse af pædagogers syn på prototypiske eksempler på anbragte børn.

Undervejs i bogen bruger jeg en del observationer af børn i børnehaven, og disse observationer stammer fra tre specialer af Betina Hald, Anne-Kristine Kunddal og Anna-Kirstine Nielsen.

 

Ole Steen Kristensen

 

Gå videre til Det pædagogiske perspektiv